Bilag A - betingelser for brug af mediation
Betingelser for brug af mediation i ansættelsesretlige tvister mellem klinikejer og ansat tandlæge
1. Parterne kan ved en konkret ansættelsesretlig tvist vælge at forsøge at løse sagen ved brug af mediation, jf. § 2 i Forsikringsbetingelserne for erhvervsretshjælp for Tandlægeforeningens Praksisforsikring, af 01.01.2016.
2. Begge parter skal være medlem af Tandlægeforeningen.
3. Mediation kan kun iværksættes, hvis parterne skriftligt over for Tandlægeforeningen bekræfter at være enige herom (parterne udfylder en særlig blanket, som rekvireres i Tandlægeforeningen).
4. Tandlægeforeningen forestår udpegning af en uvildig advokat, som mediator til sagen.
5. Der kan anvendes max 10 timers mediation pr. sag.
6. Max. pris pr. time kr. 3.000,- eksl. moms.
7. Efter gennemført mediation er parterne:
- nået til enighed, eller
- fortsat uenige - i denne situation kan hver af parterne indbringe den opståede tvist for de ordinære domstole, alternativt kan tvister, der vedrører en påstået overtrædelse af ligebehandlings- eller forskelsbehandlingsloven, indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
8. Hvis sagen efter endt mediation indbringes for de civile domstole, skal parterne være opmærksomme på, at Tryg foretager en særskilt vurdering af søgsmålstidspunktet, og der kan derfor blive tale om, at det vil være de tidligere gældende forsikringsbetingelser der vil være gældende for sagen.
9. Udgifterne til mediation deles ligeligt mellem parterne, idet der henvises til § 6 pkt. 2 vedr. selvrisiko mv. i Forsikringsbetingelserne for erhvervsretshjælp for Tandlægeforeningens Praksisforsikring, af 01.01.2016.