Forsikringsbetingelser
Fra 01-01-2016 til 30-06-2019
ARBEJDSSKADEFORSIKRING for ansatte hos forsikringspligtige privatpraktiserende tandlæger i henhold til lov om arbejdsskadesikring
Samt
ARBEJDSSKADEFORSIKRING for selvstændige privatpraktiserende tandlæger og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om arbejdsskadesikring
§ 1 Sikrede
Forsikringen dækker den forsikringspligtige tandlæge i Danmark for enhver forpligtigelse der påhviler denne efter Lov om Arbejdsskadesikring nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer.
Erstatning og godtgørelse gives efter de i loven nævnte dækningskriterier og med de i loven nævnte erstatningssummer.
samt
alle privatpraktiserende tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen og som ikke omfattes af ovennævnte arbejdsskadeforsikring for ansatte tandlæger, samt disses medarbejdende ægtefæller jfr. Lov om Arbejdsskadesikring (ASL) nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer § 48 stk. 2.
§ 2 Dækning
Forsikringen dækker alene ulykker i henhold til lovens § 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under jfr. ASL § 5. Forsikring for erhvervssygdomme i henhold til lovens § 7 og § 8 er ikke omfattet af nærværende betingelser.
§ 3 Erstatningsberegning
Erstatning og godtgørelse gives efter de i loven nævnte dækningskriterier for ulykker og med de i loven nævnte erstatningssummer.
§ 4 Ikrafttræden
Nærværende betingelser træder i kraft den 1. januar 2016 og omfatter skader, der opstår eller først konstateres efter denne dato.
§ 5 Værneting og lovvalg
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole.